+45 6140 2630

Erhvervsret

Stiftelse af selskab

Vi tilbyder juridisk rådgivning i forbindelse med stiftelsen af juridiske enheder, såsom kapitalselskaber. Det er vigtigt at formalia overholdes og at man vurderer af hvad der bedst stemmer overens med ens forretningsplan.

Vi kan bistå Jer både med selve stiftelsen af Jeres virksomhed og ligeledes hjælpe Jer igennem de juridiske overvejelser I burde gøre jer som selvstændige. I er dermed sikre på at der er taget højde for det juridiske.

På den måde kan I fokusere på det vigtige – at drive virksomhed.

Inkasso

Hvis du har et udestående over for en skyldner der ikke betaler, bistår vi dig gerne med at inddrive kravet. Det er essentielt at der anvendes den rette rykker- og inkassoprocedure, således at udeståendet hurtigt og effektivt kan blive inddrevet. Der findes flere regler for frister, gebyrer og formalia som skal overholdes.

Vi kan hjælpe allerede fra start og dermed sikre, at kravet i sidste ende kan inddrives via fogedretten hurtigst muligt. Vi har stor erfaring med at drive inkasso gennem fogedforretninger, hvor vi sørger for at afdække skyldners betalingsevne, aktiver og mægling af afdragsordninger.

Inkassoomkostninger, herunder vores salærer- og retsafgifter der angår selve inkassoprocessen tilskrives skyldner og ikke dig som kreditor. Du slipper for at skulle tænke på tidsfrister og formalia.

Kontakt os og hør nærmere om hvordan vi kan sikre dit krav som kreditor.

Lukning af selskab

Står I på den anden side, og gerne vil lukke Jeres virksomhed kan vi også bistå Jer med dette. Der er 3 veje til at få sat det endelige punktum:

  1. Frivillig likvidation
  2. Opløsning ved erklæring
  3. Konkurs ved insolvens.

Virksomhedens konkrete situation kan have indflydelse Jeres muligheder. Kontakt os og få afklaret hvilken løsning vi vil anbefale Jer. Vi har gode erfaringer med alle løsningerne, så vi skal blot have afklaret, hvad der er det rigtige valg for Jer.

Tvangsopløsning

Som nævnt i afsnittet overfor, opløses kapitalselskaber normalt ved likvidation, opløsning efter betalingserklæring, fusion/ophørsspaltning eller ved direkte konkurs. Hovedparten af selskabers ophør skyldes dog tvangsopløsninger.

Det er Erhvervsstyrelsen som anmoder Skifteretten om at tvangsopløse selskabet. Dette kan de gøre, hvis:

  1. Erhvervsstyrelsen ikke rettidigt modtager selskabets godkendte årsrapport i behørig stand, jf. Årsregnskabsloven,
  2. Selskabets står uden den i loven eller selskabets vedtægter bestemte ledelse eller revisor,
  3. Når selskabet ikke har anmeldt en revisor, når selskabet er underlagt revisionspligt efter Årsregnskabsloven eller anden lovgivning,
  4. Når selskabet ikke har anmeldt en revisor, når selskabets generalforsamling har besluttet at årsrapporten skal revideres,
  5. Selskabets ledelse ikke har reageret på krav på indkaldt selskabskapital, der har vist sig ikke at kunne opfyldes.

Normalt fastsætter Erhvervsstyrelsen en frist for at afhjælpe ovenstående forhold. Er forholdende ikke udbedret ved fristens udløb, anmodes Skifteretten om at tvangsopløse selskabet.

Kan man ikke udbedre forholdene, eller ønsker man ikke at selskabet tvangsopløses, kan man bestemme at lukke selskabet ved frivillig likvidation eller ophør ved erklæring.

Hvis du har modtaget frist for udbedring fra erhvervsstyrelsen og ikke kan rette op nå de ovenstående 5 punkter, så læs videre nedenfor.

Ophør ved frivillig likvidation

Et selskab kan lukkes ved frivillig likvidation, hvis selskabet er solvent, dvs. betalingsdygtigt.

Beslutningen skal træffes på en generalforsamling, og generalforsamlingen vælger selv en likvidator der skal varetage ledelsen og likvidationen af selskabet. Det kræver 2/3 flertal at beslutte likvidation og simpelt flertal til udpegningen af hvem der skal være likvidator. Dette er typisk en advokat. Når selskabet træder i likvidation, skal der til selskabets navn, tilføjes ”i likvidation”.

Likvidation er en proces, der strækker sig over mindst 3 måneder. I den periode kan selskabets kreditorer fremsætte eventuelle krav mod selskabet. Likvidator har rådigheden over selskabet i perioden og kan eksempelvis udbetale løn til medarbejdere, afvikle selskabets erhvervsaktiviteter samt afhænde selskabets aktiver mv.

Hvis likvidator under likvidationen konstaterer, at der ikke vil være fuld dækning til kreditorerne, har han pligt til at begære selskabet underlagt konkursbehandling. Dog er der også mulighed for at overgå til rekonstruktion, hvis man eksempelvis finder at selskabet har et bedre eksistensgrundlag end antaget.

Hvis der efter 3 måneder ikke foreligger tvister, kan likvidator optage selskabet til slutning. Likvidator vil da indfri selskabets kreditorer.

Når kreditorerne er indfriet, kan likvidator udlodde det resterende likvidationsprovenu til selskabets kapitalejere. Selskabets generalforsamling træffer derefter endelig beslutning om likvidation og Erhvervsstyrelsen sletter selskabets fra deres database over aktive selskaber.

Kapitalejerne hæfter herefter ikke for eventualkrav mod det tidligere selskab, der viser sig efter likvidationen, medmindre der er tale om, at en kapitalejer har handlet i ond tro og at det dermed bliver et erstatningsspørgsmål.

Ophør ved betalingserklæring

Der skal indledende indhentes en erklæring fra SKAT, om at der ikke foreligger skatte- og afgiftskrav vedrørende selskabet. Erklæringen kaldes også en betalingserklæring.

Driften af selskabet skal herefter indstilles og selskabets aktiver realiseres og gæld indfries med provenuet.

Er samtlige af selskabets øvrige kreditorer indfriet, kan selskabets kapitalejere herefter afgive en erklæring overfor erhvervsstyrelsen. Kapitalejernes erklæring skal angive, at al gæld – forfalden som uforfalden – er betalt og at man har besluttet af opløse selskabet. Kapitalejerne navne og adresser skal fremgå af erklæringen.

Opfylder erklæringen kravene, sletter erhvervsstyrelsen selskabet fra deres database over aktive selskaber.

Resterende likvidationsprovenu udloddes til kapitalejerne.

Kapitalejerne hæfter herefter personligt, solidarisk og ubegrænset for al gæld der bestod på tidspunktet for erklæringen og det samme gælder erstatningskrav.

Tvangsopløsning

Når tvangsopløsningen begynder ophører direktionen der således mister rådigheden over selskabet og selskabets navn får tilføjelsen ”under tvangsopløsning”.

Generalforsamlingen består stadig, med begrænset kompetence. Man mister derfor muligheden for at bestemme frivillig likvidation eller ophør ved erklæring. Der kan heller ikke foretages flere ændringer af selskabets registreringer.

Skifteretten i selskabets retskreds udpeger en likvidator til at overtage rådigheden. Indtil der er udpeget en likvidator, må direktionen kun udføre nødvendige handlinger i selskabets og dets kreditorers interesse.

Selskabets ledelse har pligt til at bistå likvidator med fornødne oplysninger i forbindelse med tvangsopløsningen. Likvidator vil herefter afvikle selskabet og realisere aktiver til indfrielse af kreditorer. Hvis likvidator under tvangsopløsningen konstaterer, at der ikke vil være fuld dækning til kreditorerne, har han pligt til at begære selskabet underlagt konkursbehandling

Genoptagelse

Selskabets generalforsamling kan dog under tvangsopløsningen beslutte at genoptage selskabet. Det skal dog ske senest 3 måneder efter, at Erhvervsstyrelsen har bedt skifteretten om at opløse selskabet. Dette kræver dobbelt 2/3 flertal og følgende:

  1. Der skal vælges en ledelse,
  2. Der skal vælges en eventuel revisor,
  3. Selskabskapital skal nedskrives til det beløb der er i behold,
  4. Er selskabskapitalen under lovens krav, skal den bringes op til det lovmæssige krav,
  5. Beslutningen skal anmeldes senest 2 uger fra generalforsamlingens beslutning,
  6. Anmeldelsen skal vedlægges en erklæring fra godkendt revisor, om at der ikke er ydet lån mv. til kapitalerne i strid med Selskabslovens 13. kapitel og at kapitalen er i behold,
  7. At manglende årsrapporter indsendes,
  8. En eventuel likvidators samtykke til genoptagelse.

Det kræver et ihærdigt samarbejde mellem de involverede parter, hvorfor ordentlig advokatbistand er et fordelagtigt instrument.

Konkurskarantæne

Under konkursbehandlingen af et konkursbo, har kurator pligt til at vurdere hvordan direktionen har drevet selskabet eller virksomheden. Hvis du har deltaget i ledelsen af et selskab eller en virksomhed, som af den ene eller anden grund er gået konkurs, og senere hen modtager et brev fra Retten om at der er rejst sag om konkurskarantæne, er det fordi kurator har vurderet at du ikke har opfyldt dine forpligtelser som en del af ledelsen.

Barren for at blive pålagt konkurskarantæne er ”groft uforsvarlig forretningsførelse”. Dette er et juridisk begreb, som omfatter en helhedsvurdering af dine handlinger som direktør, inden for det sidste år, fra fristdagen for selskabets eller virksomhedens konkurs. Man kan blive pålagt konkurskarantæne, uanset hvilken selskabsform der er tale om, og enkeltmandsvirksomheder er ikke undladte. Konkurskarantæne bliver som udgangspunkt pålagt i 3 år. I disse 3 år må man ikke deltage i ledelsen af kapitalselskaber med begrænset hæftelse (ApS’er og A/S’er).

Hvad kan vi hjælpe med?

Det er skifteretten som træffer beslutning om at pålægge konkurskarantæne. I den forbindelse skal kurator under en retssag bevise, at du har udvist en groft uforsvarlig forretningsførelse, inden for den relevante periode.

Som sagsøgt i en sag om konkurskarantæne, har du ret til en advokat der professionelt kan føre dine argumenter og synspunkter under retssagen.

Som kurator selv, har vi en bred erfaring i at vurdere forretningsførelsen i diverse ledelser. Vi har indgående kendskab til omdrejningspunkterne i den juridiske vurdering, og kan finde de holdepunkter der taler imod pålæg af konkurskarantæne, alternativt en reduktion af varigheden.

Det værste du kan gøre, er at forholde dig passiv, da skifteretten blot vil pålægge konkurskarantæne på baggrund af kurators indstilling. Modtager du et brev om konkurskarantæne, så kontakt os med det samme, så vi kan forberede din sag bedst muligt. Derved kan du sikre dig de bedste forudsætninger for at forsætte med det du gør bedst.

Persondata

Hvis I er i tvivl om I overholder Persondataforordningen og Databeskyttelsesloven, så tøv ikke med at kontakte os. Vi kan sikre at I er compliant og overholder den gældende lovgivning for håndtering af persondata. En god forståelse for persondata skaber tillid udadtil og er værdiskabende for Jeres kunder. Vi kan b.la. hjælpe Jer med at:

  • Afdække omfanget af Jeres behandling af persondata,
  • Vejlede Jer om interne procedurer for håndtering af persondata,
  • Hjælpe Jer med at udarbejde lovpligtige fortegnelser for dataansvarlige, DPO’ere og databehandlere
  • Hjælpe Jer med at udarbejde en ekstern og intern persondatapolitik
  • Rådgive Jer i aktuelle persondatarelaterede problemstillinger, eksempelvis ved indsigtsanmodninger, sikkerhedsbrud mv.

Persondata er et af de vigtigste elementer i en moderne virksomhed, og Persondataforordningen gør sig gældende, lige så snart der er tale om oplysninger der kan henføres til en fysisk person, uanset om der er tale om kunder, ansatte, modparter mv. Hvis de grundlæggende principper for god databehandlingsskik ikke overholdes, kan dette i værste fald udløse en høj bødestraf.

Datatilsynet har i januar 2021 offentliggjort en vejledning vedr. udmålingen af bøder til virksomheder.

Heraf fremgår eksempelvis, at mikovirksomheder med en omsætning under 15 mio. kr., kan ifalde bøder efter standard grundbeløb på mellem 30.000 til 120.000 kr., alt efter hvilken type overtrædelse der er tale om. Bøderne kan dog nedjusteres drastisk, alt efter virksomhedens forhold.

Vi kan også sørge for at dine ansatte er bliver fortrolige med de grundlæggende principper for god databehandlingsskik.

Vi er medlem af:
Kontakt os
Indhold
crosslistchevron-down linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram